I Pilekvisten har vi kostordning til alle måltider, hvor køkkenet stræber efter at videregive sunde madvaner efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Køkkenet har bronzemærke inden for økologi (30-60% økologi) Vi stræber efter sølvmærket.
Vores værdier omkring måltidet:
Vi sender fad/skål rundt, så vores venner også kan tage af maden.
Vi hjælper hinanden og beder om mad ved den der sidder tættest på. Vi hjælpes ad med at rydde af bordet og sortere (madaffald, papir, bestik)
Fællesskabet i måltidet, hvor vi sidder samlet om et bord i mindre grupper, hvor der er tid/plads til alle kan blive set og hørt.
Vi øver os i at spise med ske, kniv og gaffel. Vuggestuen sanser og undersøger maden med fingrene, hvilket de yngste får lov til og bliver senere hen guidet i at bruge bestik.
Vi spejler os i hinandens madmod, ved at se hinanden smage og spise.
Vi voksne er gode rollemodeller under måltidet og spiser et pædagogisk måltid sammen med børnene
Vi bliver præsenteret for nye smage, flotte farver og konsistenser samt årstidens råvarer.
Vi giver børnene et kendskab til råvarernes baggrund- hvor kommer maden fra.
Børnene er deltagende i forberedelserne af maden. Børnehaven har en fast køkkenmedhjælpsdag, hvor der eks. skrælles gulerødder, skæres kartofler, smuttes rødbeder.
Vi stræber efter at give børnene sunde madvaner.
Vi siger værsgo inden vi begynder at spise.
Vi har samme rutiner hver dag, så det er genkendeligt.
Vi bruger spisning til et sprogstimulerende miljø.
Børnene kan besøge hinanden på tværs af stuerne.
Børnene øver sig at smører maden ud selv, og får guidning vis de har udfordringer.
De voksne er opmærksomme på deres positionering ved bordet.
Børnene har faste pladser.
Vi inddrager matematik i borddækningen
Vi guider børnene i Social dannelse fx vente på tur, sidde pænt osv.